ANNONCE

De fleste bilejere ved nogenlunde, hvad de betaler for brændstof, forsikring og grøn ejerafgift. Værkstedsbesøget kan mærkes på kontoen, og nye dæk er heller ikke en udgift, der går ubemærket hen. Alligevel mangler der ofte en væsentlig post, når bilens reelle omkostninger skal gøres op.

Værditabet kommer nemlig ikke som en regning. Det sker stille og roligt, mens bilen holder i garagen, kører på arbejde og samler kilometer. Først den dag bilen skal sælges eller byttes, bliver forskellen mellem købspris og den aktuelle handelsværdi for alvor synlig.

Derfor fortæller den månedlige finansieringsydelse kun en del af historien om biløkonomien.

Værditabet er den usynlige post i bilbudgettet

Køber man en bil til 300.000 kroner og sælger den nogle år senere for væsentligt mindre, er forskellen en reel omkostning ved at have ejet bilen. Det gælder, selv om pengene ikke løbende er blevet trukket fra kontoen.

Størrelsen på værditabet afhænger blandt andet af bilens alder, model, kilometerstand og udviklingen på brugtbilsmarkedet. Derfor er det vanskeligt at opstille én procentsats, som giver mening for alle biler.

Det er også en af forklaringerne på, at to biler med nogenlunde samme månedlige udgifter til energi og forsikring kan ende med at have vidt forskellig totaløkonomi.

Vil man undersøge nærmere, hvad koster det at have bil, har Njord Bil samlet de centrale udgiftsposter og et konkret regneeksempel. Her indgår netop værditab sammen med de mere synlige udgifter ved bilejerskabet.

Regn med både de faste og variable udgifter

Et realistisk bilbudget bør ikke stoppe ved værditabet. Nogle omkostninger kommer med forholdsvis faste intervaller, mens andre i høj grad afhænger af, hvor meget og hvordan bilen bruges.

Regnestykket kan blandt andet indeholde:

• værditab
• forsikring
• ejerafgift
• benzin, diesel eller strøm
• service og reparationer
• dæk
• finansieringsomkostninger.

Dertil kan der komme parkering, bilvask, vejhjælp og andre udgifter, som varierer fra bilejer til bilejer.

Kørselsbehovet er især vigtigt. En pendler med 30.000 kilometer om året har en anden økonomi end en bilejer, der primært bruger bilen til weekendture og indkøb. Flere kilometer betyder ikke alene et større energi- eller brændstofforbrug. Det kan også medføre mere slid, hyppigere service og hurtigere behov for nye dæk.

Njord Bil opstiller i sin guide et vejledende eksempel med en 4-5 år gammel benzinbil til omkring 150.000 kroner og 15.000 årlige kilometer. Her anslås de samlede udgifter til cirka 2.700-5.250 kroner om måneden. Spændet illustrerer samtidig, hvorfor et standardtal ikke kan stå alene.

Sammenlign biler på totaløkonomi

Når den næste bil skal vælges, kan det derfor være mere interessant at sammenligne forventede samlede omkostninger end udelukkende priserne i salgsannoncerne.

En billigere bil kan eksempelvis kræve flere penge til vedligeholdelse. En nyere og dyrere model kan have lavere energiforbrug, men samtidig være udsat for et større værditab. For elbiler kan de løbende udgifter til energi og service se anderledes ud end for benzin- og dieselbiler, men også her skal købspris og forventet værdiudvikling med i regnestykket.

Det samme gælder finansiering. En lav månedlig ydelse kan virke attraktiv, men bør ses sammen med rente, løbetid, udbetaling og øvrige omkostninger.

Det gør bilbudgettet lidt mere besværligt end blot at lægge forsikringen sammen med månedens tankninger. Til gengæld giver det et langt bedre grundlag for at afgøre, hvilken bil der faktisk passer til økonomien. For den mest interessante pris på en bil er ikke nødvendigvis den, der står med store tal i annoncen – men den samlede pris for de år, hvor bilen holder hjemme i indkørslen.